AI-tilgængelighed: En praktisk guide til anvendelser, værktøjer og begrænsninger

AI-tilgængelighed handler om at bruge kunstig intelligens (AI) til at hjælpe mennesker med handicap med at læse, høre, tale og navigere i digitalt indhold – og om at sikre, at AI-værktøjer selv er tilgængelige.

Denne guide gennemgår, hvad AI kan gøre for forskellige tilgængelighedsbehov, bedste praksis for at bruge AI til at gøre digitalt indhold tilgængeligt, hvordan du kontrollerer resultaterne, hvordan du vurderer, om et AI-værktøj selv er tilgængeligt, og hvor AI til tilgængelighed stadig kommer til kort.

Hvad er AI-tilgængelighed?

AI-tilgængelighed dækker over to ting: AI til tilgængelighed og tilgængeligheden af AI.

AI til tilgængelighed handler om at bruge AI til at gøre indhold tilgængeligt for brugere med handicap og indlæringsvanskeligheder.

AI-drevne tilgængelighedsværktøjer hjælper brugere med at tilgå indhold, der ellers ville være utilgængeligt, og udføre opgaver, der ellers ville være ekstremt svære. Eller direkte umulige.

For eksempel lader tekst-til-tale-værktøjer blinde »læse« skrevet tekst, mens diktering og ordforslag gør det lettere for ordblinde at kommunikere skriftligt. Og på den måde opvejer de nogle af de ulemper, de møder i privatlivet, under uddannelse eller i arbejdslivet.

AI-værktøjer hjælper også med at skabe tilgængeligt indhold, f.eks. alternativ tekst til billeder for blinde læsere eller undertekster til videoer for døve og hørehæmmede seere.

Når vi taler om tilgængeligheden af AI, mener vi tilgængeligheden af selve AI-værktøjerne. For eksempel om en person med nedsat håndfunktion kan betjene dem udelukkende med tastaturet eller stemmen, eller om alle felter og knapper er tydeligt mærket til skærmlæsere.

Sådan støtter AI mennesker med handicap

Hjælpemiddelteknologi har brugt AI i årevis – i optisk tegngenkendelse (OCR), talegenkendelse og tekst-til-tale-værktøjer, der hjælper brugere med handicap og indlæringsvanskeligheder.

Generativ AI tilføjer et nyt lag. Den skaber nyt materiale, f.eks. billedbeskrivelser, resuméer eller undertekster.

Her kan du se, hvordan AI understøtter forskellige tilgængelighedsbehov, fra synshandicap til kognitive handicap, og hvor den fejler:

Sådan bruger du AI til at forbedre tilgængeligheden af dit indhold

AI-værktøjer hjælper indholdsskabere og udgivere med at overholde de tilgængelighedsstandarder, der er fastlagt i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG). De kan lave udkast til alt-tekst, undertekster og synstolkning, omdanne artikler til lyd og omskrive kompleks tekst til klart sprog.

Skriv alt-tekst til billeder, diagrammer og infografikker

Brug en AI-assistent som Perplexity til at lave udkast til alternativ tekst (alt-tekst) til billeder, diagrammer og infografikker. Skærmlæsere læser alt-tekst højt, så en god beskrivelse giver blinde og svagsynede læsere de oplysninger, som en grafik formidler.

Her er et eksempel på alt-tekst med en længere beskrivelse, som Perplexity genererede til et søjlediagram:

Udvid

Her er prompten:

Skriv alt-tekst til dette diagram: en eller to sætninger, der fortæller, hvad det viser, og hvad den vigtigste pointe er. Skriv derefter en længere beskrivelse, der dækker hver tendens, værdi, etiket og hvert datapunkt, så detaljeret, at en person, der ikke kan se diagrammet, forstår det fuldt ud alene ud fra beskrivelsen. Til sidst skal du liste alt, hvad du ikke kunne læse tydeligt eller er usikker på, så jeg kan kontrollere det mod kildedataene.

Når du skriver alt-tekst til visuelt indhold:

• Giv visuelt indhold en kort og en lang version: Skriv en alt-tekst på én sætning plus dataene eller en længere beskrivelse.
• Skriv ud fra formålet: WCAG kræver, at tekstalternativet tjener samme formål som billedet. For at gøre det skal AI-assistenter muligvis forstå, hvorfor billedet er med i teksten, så giv dem yderligere kontekst, f.eks. artiklens tekst.
• Kontrollér hver værdi: Sammenlign hvert tal i beskrivelsen med dine kildedata, især små etiketter og tal, hvis AI'en skulle have læst dem forkert.
• Markér dekorative billeder som dekorative: Giv rent dekorative billeder en tom alt-attribut (alt=""), så skærmlæsere springer dem over. (Det virker ikke at udelade attributten, for nogle skærmlæsere læser så filnavnet op, som W3C's vejledning om billeder forklarer.)

Lav undertekster til videoer og transskriptioner af lyd

Mange AI-assistenter kan nu modtage lyd- og videofiler og transskribere dem.

Undertekster og transskriptioner gør talt indhold tilgængeligt for mennesker, der ikke kan høre det. Døve og hørehæmmede seere er afhængige af undertekster for at følge med i videoer og af transskriptioner til podcasts eller optagede opkald. De hjælper også alle, der hellere vil læse eller søge i indholdet end lytte.

Perplexity og andre AI-assistenter kan transskribere video- og lydfiler og angive, hvem der sagde hvad, men dedikerede værktøjer til transskription og undertekstning gør processen hurtigere. For eksempel transskriberer Otter.ai og Sembly AI lydfiler og møder og markerer, hvem der taler, og videoredigeringsværktøjer som Descript og Tella laver automatisk undertekster.

WCAG's kriterier for undertekster (1.2.2 for optaget video og 1.2.4 for live video) omfatter dialog, hvem der taler, og betydningsfulde lydeffekter, så kontrollér, at talerskift og lyde som latter også er med i underteksterne

AI-værktøjer tager ofte fejl af navne eller produktbetegnelser, så del en ordliste over navnene og begreberne i optagelsen med din AI-assistent, og tilføj de samme begreber til et eventuelt brugerdefineret ordforråd i dit værktøj til undertekstning eller transskription.

Tilføj synstolkning til videoer

Synstolkning, et krav på niveau AA for optaget video (WCAG 1.2.5), fortæller mennesker, der ikke kan se, hvad der sker – f.eks. handlinger, sceneskift, ansigtsudtryk eller tekst på skærmen – som lydsporet ikke formidler.

Det tager lang tid at skrive beskrivelser i hånden, så dedikerede værktøjer som Verbit, 3Play Media eller ScreenPal bruger nu AI til at lave udkast til dem og indtale dem.

AI-udkast kræver stadig en menneskelig redaktør. I et studie fra 2025 bestilt af RNIB og udført af University of Surrey manglede AI-genererede beskrivelser af BBC-programmer »ofte nøjagtighed, sammenhæng og kontekstforståelse«, og de identificerede personer forkert.

Når du redigerer beskrivelser, så begræns dem til det, seerne har brug for for at følge videoen, og placer dem i naturlige pauser i dialogen.

Omskriv komplekst skriftligt indhold til klart sprog

Værktøjer til generativ AI omskriver, forkorter, omstrukturerer og forklarer tekst. De kan omdanne tungt skriftligt indhold til en klarere version for personer, der har svært ved at følge lange sætninger, fagsprog og lange afsnit på grund af kognitive forskelle, indlæringsforskelle eller opmærksomhedsforskelle som ordblindhed eller ADHD.

Når en tekst kræver højere læsefærdigheder end grundskoleniveau, ca. ni års skolegang, anbefaler WCAG at tilbyde en enklere version eller et supplement (kriterium 3.1.5, niveau AAA).

Her er et eksempel på en prompt, du kan tilpasse for at omskrive et dokument:

Omskriv [den vedhæftede politik for forældreorlov] til klart sprog for medarbejdere, der måske læser engelsk som andetsprog eller har ordblindhed eller ADHD. Sigt efter et læseniveau, som en 12-14-årig kan følge. Bevar alle [berettigelsesregler, frister, antal dage og blanketnavne] præcis som skrevet. Brug sætninger på højst 20 ord og én idé pr. sætning. Start med et resumé på to sætninger [om, hvem der er berettiget, og hvordan man ansøger]. Lav [ansøgnings]processen om til nummererede trin, tilføj en kort overskrift før hver del, og forklar eller erstat fagudtryk som [»optjening«] eller [»lovbestemt løn«] i parentes, første gang de optræder. Skriv alle forkortelser helt ud første gang, de bruges.

AI kan udelade vigtige detaljer og ændre betydningen, uden at det ser forkert ud, så sammenlign med originalen, og få en person med kendskab til emnet til at bekræfte, at intet vigtigt er gået tabt, før du udgiver.

Lav lydversioner af skriftligt indhold

En lydversion lader folk lytte til en artikel eller et dokument, hvilket gør indholdet mere tilgængeligt for mennesker med synstab og med læserelaterede indlæringsvanskeligheder, såsom ordblindhed.

Udvid

AI-stemmegeneratorer omdanner tekst til naturligt klingende tale. ElevenLabs Audio Native laver for eksempel en indlejrbar afspiller med oplæsning til artikler, og Amazon Polly konverterer tekst til talefiler, som du kan udgive.

Begge lader dig angive, hvordan navne, akronymer og produktbetegnelser udtales. Kontrollér dem først, så de ikke forvirrer lytterne.

Når du indlejrer lydversionen på din side, skal du sikre dig, at lydafspilleren kan betjenes med tastatur og har tydeligt mærkede knapper. Tilføj korte resuméer til lange tekster, og opdater lyden, hver gang teksten ændres.

Forbedr tilgængeligheden på dit website

Automatiske tjekværktøjer og AI-kodeassistenter fungerer godt sammen: Tjekværktøjet finder problemer i koden på dit website, og assistenten retter dem.

Start med et automatisk værktøj til at tjekke webtilgængelighed, f.eks. Axe, som tester en side mod faste regler og markerer fejl som lav farvekontrast, knapper og links uden navne og formularfelter uden etiketter. Giv derefter en kodeassistent rapporten og sidens kode sammen med de tilgængelighedsregler, den skal følge:

Jeg har kørt et automatisk tilgængelighedstjek på denne side. Rapporten og sidens kode er vedhæftet. Ret hver fejl, så siden opfylder WCAG 2.2 AA, forklar hver ændring med én sætning, og lad korrekt kode være.

Når du bygger nye websites, så giv AI-assistenten reglerne fra start.

I Microsofts test fra maj 2026 af otte AI-modeller bestod 12 % af de sider, der blev bygget uden instruktioner om tilgængelighed, testens automatiske tjek. Med en tjekliste på cirka 100 linjer med WCAG 2.2-kodningsregler steg gennemsnittet til 60 %. Da vejledningen blev pakket som en genanvendelig Skill, steg det til 82 %, og når modellerne fik lov at køre test og rette deres egen kode, steg det til 86 %.

Udvid

Automatiseret test fanger kun nogle tilgængelighedsproblemer, som Microsofts rapport påpeger, så en side, der består alle tjek, kan stadig være svær at bruge.

Vær varsom med AI-tilgængelighedsoverlays – widgets på én kodelinje, der lover at gøre et website lovmedholdeligt. I januar 2025 pålagde den amerikanske Federal Trade Commission accessiBe at betale 1 million dollar på grund af påstande om, at virksomhedens AI-widget kunne gøre ethvert website WCAG-kompatibelt, og den endelige afgørelse fra april 2025 forbyder sådanne påstande, medmindre virksomheden har dokumentation for dem.

Begrænsninger ved AI til tilgængelighed

AI udvider adgangen, men skaber også risici for privatlivet, og resultaterne kan være upålidelige og forudindtagede.

Bekymringer om privatliv

AI-hjælpemidler håndterer følsomme oplysninger: kamerabilleder af breve, dokumenter og medicinetiketter, optagelser af samtaler og detaljer, der kan afsløre et handicap.

Hvor private dataene forbliver, afhænger i høj grad af, hvor værktøjet behandler dem.

Nogle, som Apples Personal Voice, behandler alt på enheden, mens andre er afhængige af skyen. Be My Eyes' Be My AI sender for eksempel fotos til en AI-udbyders servere for at generere beskrivelser.

En anden stor bekymring er, om leverandøren træner sine modeller på brugerdata.

Problemer med pålidelighed

AI-værktøjer, herunder AI-drevne tilgængelighedsteknologier, kan begå fejl, og de fejl gør større skade på mennesker med handicap.

I et dagbogsstudie med 20 blinde og svagsynede, offentliggjort i 2026, indeholdt 22 % af svarene på opfølgende spørgsmål forkerte oplysninger, stigende til 35 %, når AI'en læste tekst eller grafik (de fleste af AI'ens første beskrivelser var dog korrekte).

Når der sker fejl, kan de gøre reel skade. I en undersøgelse fra American Foundation for the Blind gennemført i 2025 sagde 21 % af de blinde og svagsynede, der bruger AI-billedbeskrivelse, at en AI-fejl havde skadet dem, sammenlignet med 9 % af seende brugere. Blandt døve og hørehæmmede, der bruger AI-undertekster, var tallet 24 %, sammenlignet med 4 % af brugere uden handicap.

Rapportens forfattere peger på to årsager: Brugere med handicap kan ofte ikke kontrollere resultatet mod det oprindelige billede eller lyden, og nogle bruger disse værktøjer i situationer, hvor der står mere på spil, f.eks. til at læse medicinetiketter eller økonomiske dokumenter.

Bias og træningsdata

Visse AI-værktøjer, f.eks. til talegenkendelse, fungerer måske ikke lige så godt for mennesker med handicap, og begrænsede træningsdata er en del af forklaringen

Et studie fra 2024 fra Speech Accessibility Project rapporterer, at de bedste fejlrater for genkendelse af dysartrisk tale mellem 2008 og 2023 faldt til en tredjedel, sammenlignet med en femtedel for andre talere. Forfatterne nævner mangel på data som en af de primære forklaringer. Projektets opfølgende studie fra 2025 siger, at forskellen delvis skyldes mangel på data.

Data er dog ikke hele problemet. Det handler også om, hvordan modellerne fungerer.

I sin keynote ved W3C's AI and Accessibility Research Symposium i 2023 argumenterede Jutta Treviranus fra Inclusive Design Research Centre for, at AI-systemer er præcise for mennesker tæt på gennemsnittet og fejler for dem, der ligger længst fra det.

I en artikel fra 2024 tilføjede hun, at flere personer med handicap i træningsdataene ikke fjerner problemet, fordi modellen stadig favoriserer gennemsnittet: “Selv hvis vi har fuld og retfærdig proportional repræsentation af personer med handicap i træningsdataene, vil maskinen stadig holde med det statistisk gennemsnitlige.”

Sådan vælger du tilgængelige AI-værktøjer

Når du ruller et AI-værktøj ud i en organisation, skal det fungere for alle, også personer med handicap eller indlæringsvanskeligheder.

Udvid

Før du binder dig til et værktøj, skal du tjekke, at det opfylder disse kriterier:

• Navngivne kontrolelementer: Alle knapper og felter har et navn, som hjælpeteknologi kan læse, og navnet fortæller, hvad kontrolelementet gør: “Send”, ikke “knap” (WCAG 4.1.2 og 1.1.1).
• Fuld betjening med tastatur: Du kan skrive og sende en prompt, bevæge dig mellem svar og kopiere dem udelukkende med tastaturet, med en synlig fokusindikator, der viser, hvor du er (WCAG 2.1.1 og 2.4.7).
• Annoncerede statusmeddelelser: Meddelelser som “Genererer svar…” når frem til en skærmlæser uden at flytte fokus (WCAG 4.1.3).
• Struktureret output, der kan kopieres: Svarene bruger rigtige overskrifter og lister og bevarer deres formatering, når de kopieres, og du kan bede om ren tekst.
• Tid: Hvis en session udløber, kan du slå tidsgrænsen fra, forlænge den til mindst ti gange standardværdien eller få en advarsel med mindst 20 sekunder til at forlænge den (WCAG 2.2.1).
• Zoom: Ved 400 % zoom (et 320 pixel bredt viewport) ombrydes indholdet til en enkelt kolonne, så du ikke skal rulle sidelæns for at læse det (WCAG 1.4.10).
• Fungerer med hver persons egen hjælpeteknologi: Værktøjet understøtter skærmlæsere og indstillinger fra tredjeparter i stedet for at erstatte dem med indbyggede funktioner. Det er ikke et WCAG-kriterium, men det afgør, om brugerne kan beholde den opsætning, de allerede kender.
• Læsbar kontrast: Tekst i promptfeltet, inklusive pladsholdertekst, og i svarene opfylder et kontrastforhold på 4,5:1 (WCAG 1.4.3).
• Fejl, du kan finde: Når en upload mislykkes, eller en prompt afvises, oplyser værktøjet det i tekst og ikke kun med en farveændring eller et ikon (WCAG 3.3.1).

Mange leverandører offentliggør en Accessibility Conformance Report (ACR), en udfyldt version af Information Technology Industry Councils Voluntary Product Accessibility Template (VPAT). Den vurderer produktet i forhold til hvert tilgængelighedskriterium, hvilket gør den til en nyttig måde at sammenligne værktøjer på før en prøveperiode.

Ofte stillede spørgsmål om AI-tilgængelighed

Hvad er eksempler på hjælpeteknologi?

Almindelige eksempler på hjælpeteknologier omfatter skærmlæsere, værktøjer til undertekster og transskription, talegenkendelse og stemmestyring, enheder til supplerende og alternativ kommunikation (AAC) samt kontaktbetjening eller alternative tastaturer. AI driver nu mange af dem, især undertekster, talegenkendelse og billedbeskrivelse.

Er WCAG et lovkrav?

WCAG er i sig selv en W3C-standard og ikke en lov, men love henviser til den eller stiller lignende krav.

I USA kræver justitsministeriets ADA Title II-regel for eksempel, at delstaters og lokale myndigheders webindhold og mobilapps opfylder WCAG 2.1 niveau AA senest den 26. april 2027 for myndigheder, der betjener 50.000 personer eller flere, og den 26. april 2028 for mindre myndigheder og særlige distrikter. Føderale myndigheder følger Section 508, hvis standarder indarbejder WCAG 2.0.

I EU henviser den europæiske tilgængelighedslov (European Accessibility Act), som gælder for produkter og tjenester som e-handel, bankydelser til forbrugere eller e-bøger, ikke direkte til WCAG. I praksis bruger de fleste organisationer WCAG og den europæiske standard EN 301 549 til at opfylde den, og 2026-versionen af EN 301 549 bruger WCAG 2.2.

Hvad er de fire principper for tilgængelighed?

WCAG organiserer sine retningslinjer under fire principper: opfattelig, betjenbar, forståelig og robust. WCAG's 13 retningslinjer hører under disse fire principper, og hver retningslinje indeholder de testbare succeskriterier, som tilgængelighedsrevisioner tjekker op imod.